Indrømmet, jeg har været tv-narkoman. Det er den mest fantastiske virkelighedsflugt, hovedet bliver helt tomt, kroppen bliver helt slap og synker ned i den numseformede fordybning der er i sofaen.
Jeg kom ud af min narkomani ved et tilfælde. Sæsonen sluttede, dvs. alle serierne viste det sidste afsnit og genudsendelsernes æra begyndte, det var måske allerede i maj. I juni og juli havde vi travlt med at pakke, flytte og putte babyen, og nu; som ved et mirakel er jeg blevet fri af min afhængighed.
Og er du sunshine hvor har man meget tid til alt muligt andet, hvis man dropper tv'et! Det er jo som om man får foræret 3 ekstra timer i døgnet!
Som alle misbrugere har jeg dog en sær kløen efter mit drug. Jeg er begyndt at rotere på stolen, tænke over den saftige buket af nye friske tv-serier som efteråret byder på. Reality, drama, krimi - alle mulige lækre serier.
Jeg har ingen ambitioner om at holde op med at se tv, men jeg har en ambition om en gang i mellem at droppe det usunde tv. Det man bare bliver i dårligt humør af - og lave noget andet; spise kage fx:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar