Med den nye institution som størstebarnet er startet i, følger en spritny ting i vores liv: madpakken. Den gamle børnehave havde madmor, og der var i mine øjne intet mindre end fantastisk. Tænk sig at ens barn blev fodret med varieret varm mad uden at man selv skulle løfte en finger (det øknomiske aspekt til side)
Pigebarnet elsker sin madpakke, nok mest fordi det er noget nyt, moderen er mere tvivlende.
Mest fordi jeg kan mærke madpakke mafiaen snige sig ind på mig.
Ærligt talt, madpakke mafiaen findes mest i mit hovede (på en ikke- psykotisk-måde), det er følelsen af at madpakken skal være intet mindre end en afspejling af; min moderkærlighed til poden + min ernæringsekspertise + min kulinariske kreativitet... pyha, det giver sved på panden.
Det foregår nogenlunde sådan hér inde i mit hovede under smørringsseancen:
"Burde jeg egentlig have bagt noget? Der er noget med at leverpostej er for fedtholdigt - nå, den får hun med i dag, så må jeg...shit, fisk - vi har ikke noget fiskepålæg, ... aaarrarahgh"
Imponerende så meget du allerede har skrevet og så midt om natten.
SvarSletHvordan skulle jeg dog gætte at den hedder uden hund ?
KH Mutti
Tror der er noget med uret - det er denne hersens EDB-maskine den er gal med. Min helt officielle sengetid er jo kl. 21:)
SvarSletMht titlen; det er da indlysende;)